-
1 snäcka
substantiv1. snegl, musling (zoologi)2. sneglehus, muslingeskal, konkylieHvis du holder konkylien op mod øret, kan du høre havets susen
3. snegl (kogekunst, mad m.m.)Smördegssnäckor kan fyllas med mousse, frukt, bär eller glass
Butterdejssnegle kan fyldes med mousse, frugt, bær eller is
4. indre del af øret (anatomi m.m.)Ljudet som kommer in i öronsnäckan omvandlas till elektriska signaler i hjärnan
Lyden, der kommer ind i øresneglen, oversættes til elektriske signaler i hjernen
5. pæn pige, kæreste (hverdagssprog/slang)bärnstenssnäcka; lungsnäcka; porslinssnäcka; strandsnäcka; trädgårdssnäcka; vinbergssnäcka
ravsnegl; lungesnegl; porcelænssnegl; strandsnegl; havesnegl; vinbjergssnegl
-
2 stryktäck
adjektiv1. øretæveindbydende, fræk, udfordrende -
3 snäcka
substantiv1. bløddyr, musling/muslingeskal, snegl m.fl. (zoologi m.m.)Det finns snäckor över hela jorden, de flesta håller till i havet
Der findes bløddyr over hele jorden, de fleste lever i havet2. sneglehus, muslingeskal, konkylieHvis du holder konkylien op mod øret, kan du høre havets susen3. snegl, bolle/kage (brød, boller, kager og lign.)Smördegssnäckor kan fyllas med mousse, frukt, bär eller glass
Butterdejssnegle kan fyldes med mousse, frugt, bær eller is4. indre del af øret (anatomi m.m.)Ljudet som kommer in i öronsnäckan omvandlas till elektriska signaler i hjärnan
Lyden, der kommer ind i øresneglen, oversættes til elektriske signaler i hjernen5. pæn pige, kæreste (hverdagssprog/slang)6. del af violin (musik, sang m.m.)7. lille kandeJag använder alltid den blommiga Arabia gräddsnäckan (snipan) som jag fått av min svärmor
Jeg bruger altid den blomstrede A. flødekande, som jeg har fået af min svigermor8. snekke, lille båd med spidse ender (maritim, marine m.m.)Sammensatte udtryk:bärnstenssnäcka; lungsnäcka; porslinssnäcka; strandsnäcka; trädgårdssnäcka; vinbergssnäcka
ravsnegl; lungesnegl; porcelænssnegl; strandsnegl; havesnegl; vinbjergssnegl -
4 stryktäck
adjektiv1. øretæveindbydende, fræk, udfordrende -
5 öra
substantiv1. øre (anatomi m.m.)Når barnet har ondt i øret skal man hæve hovedenden af sengen et godt stykkeLåt bli att peta dig i öronen - risken finns att örat skadas!
Lad vær' med at pille dig i ørene - du risikerer at skade øret (ørene)!Nu måste ni hålla öronen öppna!
Nu skal I lytte opmærksomt!3. øre, hank, håndtagSammensatte udtryk:hundöra; mänskoöra; ytteröra
æseløre; menneskeøre; ydre øreSærlige udtryk:Ha någons öra, låna sitt öra till någon
Være interesseret i hvad nogen siger og mener, gerne lytte til nogenIrettesætte nogen, skælde nogen ud for noget dumt vedkommende har gjortVære lutter øre, høre opmærksomt og interesseret efterVende det døve øre til, lade som om man ikke hører eller forstårIkke (kunne, ville) tro sine egne ørerTrække sig ud af noget (fordi man aner uråd), blive forsigtigBlive hed om ørerne, blive sat i en besværlig situationIkke være tør bag ørerne (endnu), være ung og uerfarenNoget går ind ad det ene øre og ud ad det andet, noget har ingen effekt (bliver hurtigt glemt igen) -
6 örsprång
substantiv1. ondt i øret, betændelse (sygdom, helse)Det ska vara zonterapi för mig. Jag hade örsprång som inte gav med sig - én behandling, så var det borta direkt!
Zoneterapi er godt for mig. Jeg havde ondt i øret og betændelse, som ikke ville gå væk - én behandling og så var den simpelthen væk! -
7 brosk
substantiv1. brusk (anatomi m.m.)Brosk ingår i skelettet, det finns t.ex. i örat (öronbrosk)
Brusk er en del af skelettet, den findes fx i øret (ørebrusk)
-
8 klia
verbum1. klø (sig)2. klø/krible, føles på en irriterende måde -
9 minne
substantiv1. hukommelse, evne til at kunne huskeJag har haft ett gott minne, men...
Jeg har haft en god hukommelse, men...
Efter att ha förlorat minnet i en bilolycka började Lennart att teckna och måla
Efter at have mistet hukommelsen ved en bilulykke begyndte L. at tegne og male
2. noget man husker, erindringJag har inget minne av att jag har träffat henne förut, men säger du Skara så minns jag svagt nånting (någonting)
Jeg kan ikke huske, at jeg har mødt hende tidligere, men siger du S., så dukker der et eller andet op
3. minde, ting/genstand som minder en om nogetEn bog om svenske filmstjerner i udlandet - i erindring om G.G. (G.G. 1905-90, svensk skuespiller der gjorde karriere i Hollywood)
4. souvenirHa någon/något i gott minne
Huske nogen/noget vældig godt
Mindes nogen, vise respekt for nogen der er død
Skrive sig noget bag øret, ikke glemme noget
Et minde for livet, noget man aldrig glemmer
Blot et minde, snart er det helt væk
-
10 räv
substantiv2. smart/upålidelig person (hverdagssprog/slang)fjällräv; rödräv; silverräv
fjeldræv; rød ræv; sølvræv
Snu som en ræv, meget snu
-
11 snabel-a
substantiv1. snabel-aSnabel-a är det godtagna namnet - i st. f. snigeln, örat m.m.
Snabel-a er det vedtagne navn - i st. for sneglen, øret m.m.
Tecknet snabel-a i e-postadresser kan ersättas med bokstaven "Q". Härigenom minskas risken att dessa adresser skall fångas upp och användas för spam (oönskad reklam)
Tegnet snabel-a i e-postadresser kan erstattes med bogstavet "Q". Herved mindskes risikoen for at disse adresser bliver brugt til at sende spam (uønsket reklame)
-
12 stigbygel
substantiv1. stigbøjle2. knogle i øret (anatomi m.m.) -
13 städ
substantiv1. ambolt2. lille ben i øret (anatomi m.m.) -
14 vaxpropp
substantiv1. prop i øret, ørevoks -
15 yrkesskada
substantiv1. arbejdsskadeÖronsus (tinnitus), en musikers mardröm, är en vanlig yrkesskada
Susen for øret, en musikers mareridt, er en almindelig arbejdsskade
-
16 öra
substantiv1. øreNår barnet har ondt i øret skal man hæve hovedenden af sengen et godt stykke
hundöra; språköra; ytteröra
æseløre; sprogøre; ydre øre
Være lutter øre, høre opmærksomt og interesseret efter
Vende det døve øre til, lade som om man ikke hører eller forstår
Ikke (kunne, ville) tro sine egne ører
Blive hed om ørerne, blive flov
Ikke være tør bag ørerne (endnu), være ung og uerfaren
-
17 öre
substantiv1. øreLånordet öre kommer från latinets aureus (= guld(mynt), av guld)
Låneordet øre kommer fra det latinske aureus (= guld(mønt), af guld)
Inte ett öre, inte ett rött öre
Ikke en (rød) øre, slet ingen penge
Præcis, eksakt
-
18 örsprång
substantiv1. ondt i øret, betændelse (sygdom, helse) -
19 brosk
substantiv1. brusk (anatomi m.m.)Brosk ingår i skelettet, det finns t.ex. i örat (öronbrosk)
Brusk er en del af skelettet, den findes fx i øret (ørebrusk)Sammensatte udtryk:broskbildning; broskhinna; broskskada
bruskdannelse; bruskhinde; bruskskade -
20 cochleaimplantat
substantiv1. cochleaimplantat (mikrofon, taleprocessor, overføringsspiral + udstyr som er indopereret i øret) (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)Cochleaimplantat (förkortat CI) är ett hörseltekniskt hjälpmedel som har förbättrat hörseln för många gravt hörselskadade och döva
Cochleaimplantat er et høreteknisk hjælpemiddel, som har forbedret hørelsen for mange stærkt høreskadede og døve
- 1
- 2
См. также в других словарях:
Oret — Oret … Wikipédia en Français
Oret — This name, with variant spellings Orrett, Oret, Orehead, Orred etc., derives from the Old English pre 7th Century personal name Wulfraed, a compound of wulf , a wolf, plus raed , counsel; hence, wolf counsel . The surname adopted from the… … Surnames reference
øretæve — ø|re|tæ|ve sb., n, r, rne; dele øretæver ud … Dansk ordbog
óret — óret2 m ( es/ as) contest, battle … Old to modern English dictionary
óret- — see orret , orrett … Old to modern English dictionary
øretæve — sejr på flere end 2 overskydende mål, se afklapsning, knusende … Sportsjournalistisk dansk ordbog
ORET — Oretano … Abbreviations in Latin Inscriptions
øretæveindbydende — ø|re|tæ|ve|ind|by|den|de ubøj. adj … Dansk ordbog
clericus et agricola et mercator, tempore belli, ut oret, colat, et commutet, pace fruuntur — /klerakas et agrikala et markeytar, tempariy belay, at orat kowlat et komyatat, peysiy fruwantar/ Clergymen, husbandmen, and merchants, in order that they may preach, cultivate, and trade, enjoy peace in time of war … Black's law dictionary
clericus et agricola et mercator, tempore belli, ut oret, colat, et commutet, pace fruuntur — /klerakas et agrikala et markeytar, tempariy belay, at orat kowlat et komyatat, peysiy fruwantar/ Clergymen, husbandmen, and merchants, in order that they may preach, cultivate, and trade, enjoy peace in time of war … Black's law dictionary
Clericus et agricola et mercator, tempore belli, ut oret, colat, et commutet pace fruuntur — Clergymen, farmers and merchants enjoy peace in time of war, so that they may preach, cultivate the soil, and trade … Ballentine's law dictionary